20 15 92 58 - kontakt@nerva.dk

Sofie Münster

Sofie Münster

Forfatter, foredragsholder og stifter af Nordic Parenting

Sofie Münster holder foredrag og workshops for forældre, pædagoger og institutionsledere.

Cand.scient.pol, Sofie Münster er stifter og leder af Nordic Parenting, der med 500.000 læsere om måneden er Danmarks største magasin for forældre. Magasinet sætter fokus på børns udvikling og trivsel, og hvordan vi som forældre og fagpersonale bedst stimulerer børnene og samarbejder med dem.

Sofie Münster rådgiver kommuner, skoler og forældre om børn og læring. Hendes store interesse for udviklingen af børn blev skabt, da hun som direktør for LøkkeFonden, skabte DrengeAkademiet, som hver eneste sommer løfter hundredevis af fagligt udfordrede drenge med markant læring. Her var ambitionen at løfte drengene med to års læring i dansk og matematik på blot to uger, hvilket gentagnede gange har vist sig muligt.

Sofie Münster holder foredrag og workshops for forældregrupper og pædagoger/fagpersonale i børnehaver, skoler, SFO o.lign. Hun holder desuden indlæg på konferencer og i kommuner og regioner. Generelt opdeler hun sine deltagergrupper ud fra de børn, den respektive gruppe har fokus på – enten 0-6 årige eller 7-16 årige.

Sofie Münster er forfatter til bestselleren ”Klog er noget, man øver sig på” fra Politikens Forlag, der er solgt i +15.000 eksemplarer og nu også solgt internationalt. Aktuelt lægger hun sidste hånd på bogen, “Kærlighed er ikke nok”, der udkommer i november 2017 ifm. en programrække på TV2. “Kærlighed er ikke nok” kan bookes som foredrag nu til afholdelse fra efteråret.

 KLOG ER NOGET, MAN ØVER SIG PÅ
– hvordan forældre ruster deres børn til succes i skolen og i livet.

Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn. Vi drømmer om, at de får succes, i børnehaven, i skolen og videre i livet. Det kan være svært, når vores børn møder modgang, og ofte er vi i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Vi vil gerne have, at vores børn tør forfølge noget, øver sig og bliver dygtigere.

Udfordringerne som forældre og fagpersonale opstår, når vores børn føler sig usikre eller holder sig tilbage af frygt for at fejle. Når de bliver ukoncentrerede og mobilen eller ipaden er for svær at modstå? Når de giver op på forhånd, så snart noget er kedeligt eller kræver lidt ekstra af dem. Når de mister interessen eller overvældes af skuffelse, når noget ikke lykkes i første forsøg.

I foredraget giver Sofie et indsigtsfuldt bud på, hvordan vores børn kan lære at blive dygtige til noget. Succes er nemlig ikke noget, man er født til, eller noget, som er de få forundt. Succes følger særligt af ét – noget overraskende – personlighedstræk, nemlig selvkontrol, som vi alle kan lære vores børn ved hjælp af de konkrete og enkle forældreværktøjer.

Foredraget bygger på Sofie Münsters bestseller, og handler ikke om opdragelse og grænser, om curlingforældre og tigerspring. Derimod giver hun nogle længe ventede svar på, hvad vores børn skal have med sig hjemmefra, for at de får glæden ved at kæmpe for det, der er vigtigt for dem.

Hun giver sine deltagere konkrete værktøjer til hvordan vi kan lære børn at træffe kloge valg, så de på den korte bane får bedre karakterer, stærkere sociale relationer og en bedre selvfølelse – og så de på den lange bane har lige præcis det, der skal til for, at de resten af livet vil kunne forfølge deres drømme med større selvfølgelighed.

Foredraget varer typisk 1½ til 2 timer og kan vinkles til at omhandle de 3 til 6-årige eller de 7 til 16-årige og kan henvende sig til både forældre eller professionelle. “Klog er noget, man øver sig på”, kan også afvikles som en workshop på ca. 4 til 6 timer.

KÆRLIGHED ER IKKE NOK
– Rust dit barn til verden

Nyt foredrag. Kan bookes nu til afholdelse i efteråret 2017.

Målgruppen for foredraget er forældre til børnehavebørn og skolebørn. Sofie kan tilpasse sit foredrag til børnenes aldersgruppe. Foredraget er baseret på hendes nye bog, ”Kærlighed er ikke nok”, der udkommer på Politikens Forlag i oktober 2017.

I dette nye foredrag giver Sofie Münster sit bud på hvad vi som forældre konkret kan gøre, for at vi får gladere, stærkere og mere omsorgsfulde børn, der har overskuddet til også at være noget for andre mennesker.
At et barn mærker kærlighed og omsorg er selvfølgelig en helt essentiel forudsætning for at barnet trives – men, det er ikke nok. Foredraget giver et unikt indblik i den nyeste viden om hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i livet.

Børn trives bedst, når de møder deres forældre, som trygge autoriteter der stiller krav til dem og har forventninger til dem. Som forældre skal vi turde give slip og lade vores børn gøre sig egne erfaringer. Vi skal lade dem mærke modgang, og ikke altid skåne dem fra det. Balancen mellem at give kærlighed og motivere til ansvar, er et helt essentielt parameter for børns udvikling og trivsel. Mange studier viser tilmed, at effekten ikke bare kan måles på den korte bane – effekten varer resten af livet. Årsagen er logisk: Et rigtigt liv er ikke kun et godt liv.

I foredraget giver Sofie en masse råd, inspiration og værktøjer til hvordan vi som forældre bl.a. kan:

  • Udvikle stærke værdier hos børnene, så de opbygger personlig integritet og lærer at handle i forlængelse af, hvad der er rigtigt for dem.
  • Stille krav og opstille forventninger på en måde, som får børnene til at vokse og udvikle selvstændighed uden, at de føler sig pressede.
  • Sige tingene, så ens børn hører efter og tager det til sig uden, at man behøver at skælde ud, blive vred eller bruge straf og lokkemad.

Foredragsholder Sofie Münster, Nerva foredrag



Forespørg gratis og uforpligtende

    • ✓ Du får hurtigt svar
    • ✓ Det er uforpligtigende
    • ✓ Du får professionel rådgivning
    • ✓ Du kan altid ringe 20 15 92 58


quote

Refence indsættes her

Fornavn Efternavn

quote

Refence indsættes her

Fornavn Efternavn

Del dette

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk